Din elregning er eksploderet, prisen på benzin til din bil er tårnhøj, og når du lægger en pakke smør i indkøbskurven, så er den steget med næsten 20 procent ift. til sidste år. Det er blevet rigtig dyrt at være dansker. Inflationen lå i marts måned på det højeste de sidste 35 år. Og hvad med aktierne?
Til dette webinar får vi besøg af chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank, som har speciale i makro- og privatøkonomi. Vi spørger Aggerstrøm om, hvordan dansk økonomi står det næste års tid? Hvad Danske Banks makroteam holder særligt øje med, og hvordan rammer de nuværende strømninger i økonomien danskers forbrug, købekraft og husholdning?
Du har måske set Louise Aggerstrøm Hansen på din tv-skærm. Hun er en velrenommeret økonomisk ekspert, og hun har været i nyhederne over 100 gange, hvor hun har formidlet sine analyser om makroøkonomi og danskernes forbrug.
Kom med og få en dugfrisk analyse af den økonomiske situation i Danmark, således at du som privat investor kan handle mere velinformeret og med forståelse for det store billede.
Når du forstår, hvordan danske forbrugere reagerer i det nuværende miljø, kan du måske investere dine penge i sektorer, som står over for vækst.
Tilføj kommentar