Den danske vindindustri har igennem de sidste fire årtier etableret sig som verdens absolut førende med verdenskendte C25-virksomheder som Vestas og Ørsted i spidsen. Nu er endnu en dansk vækstvirksomhed, som servicerer vindindustrien, på vej på børsen.

Du kan høre meget mere om virksomheden, og hvordan du kan investere på dette gratis webinar.

Med en unik teknologi er Hove A/S med til at minimere risikoen for mekaniske sammenbrud i vindmøller ved at levere den helt rette mængde smøring, som er afgørende for, at vindmøller og andet tungt maskineri yder optimalt. De enorme vindmøller, der tæmmer vindens kræfter og skaber grøn energi, skal smøres for at glide effektivt og holde i lang tid. Og det er et produkt, som der er brug for på et hastigt voksende vindmøllemarked.

Vind-operatører kan med den rette mængde smøring spare driftsomkostninger, reducere arbejdsskader og menneskelige fejl, minimere risikoen for mekanisk sammenbrud og sidst, men ikke mindst, få pålidelig dokumentation i realtid om vindmøllens sundhed og driftstatus.

Hove A/S har suppleret deres automatiserede smøringsteknologi med en fremtidssikret add-on, IoT, Internet of Things. Løsningen gør det muligt for vindmølle-operatører at styre og monitorere smøringen centralt og kun sende et hold teknikere op i de høje og ofte afsidesliggende vindmøller, hvis der reelt er et problem. De indsamlede data vil over tid blive et stort aktiv for både Hove A/S og deres kunder.

Den danske vækstvirksomhed gør vindenergi mere konkurrencedygtig på globalt plan og understøtter FN’s verdensmål om udvikling af bæredygtig energi på en ansvarlig og omkostningseffektiv måde. Konkret gør Hove A/S sig ESG-relevant, fordi deres teknologi aktivt understøtter fire af FN’s verdensmål.

Efter tyve år med konstante overskud og en global markedsandel på 40 pct. er Hove A/S en central spiller i markedet, og virksomheden leverer et populært og pålideligt nicheprodukt til et globalt marked i stor vækst. Mange steder i verden udvikler vindmøllemarkedet sig i særligt højt tempo, og store industrilande som Indien, Kina, Tyrkiet og USA bliver mere og mere modne markeder for vindenergi. I forlængelse af det stiger den internationale efterspørgsel efter smøringsteknologi markant.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel børsnoteres Hove A/S d. 26. november på First North-børsen for at indhente 40 millioner kroner i vækstkapital og udbrede den unikke smøringsteknologi fra Glostrup på global plan.

Virksomhedens plan er at benytte de rejste midler til at udbygge og styrke sin markedsposition som den førende leverandør af smøringsteknologi til det eksisterende vindmøllemarked i Asien, Europa og USA og ekspandere kundeporteføljen til både mine- og havnedrift.

Med denne børsnotering bliver investorerne inviteret med på en vækstrejse, der drives frem af den grønne bølge, som spreder sig over verden med højt momentum.

Ambitionen med børsnoteringen er at fortsætte den tyve år gamle vækstrejse og mere end fordoble omsætningen fra de 103 millioner kroner i 2020 til 220-230 millioner kroner i 2025.

Avatar photo

Maja Vonsild Jørgensen

Maja Vonsild Jørgensen, CEO, Hove A/S

Se alle indlæg

Bedømmelser:

Der er ingen bedømmelser endnu. Vær den første til at skrive en.


Bedømmelse
Kommentar

OPSUMERING

0,0
Rated 0,0 out of 5
0,0 ud af 5 stjerner (baseret på 0 anmeldelser)
Fremragende0%
Meget god0%
Middel0%
Mindre god0%
Ringe0%

BEDØMMELSE

1 kommentar

  • Et virkeligt spændende seminar om Hove A/S, der synes at være en fornuftig investering,
    som jeg forventer at blive medejer af. Jeg kan næsten ikke se grænser for deres vækst.