Er du blandt de mange, som har tabt penge på aktiemarkedet i år og har du handlet for frie midler? Så er denne Talk lige noget for dig, idet der trods alt er visse muligheder for allerede i år at udnytte tabene til at få skatten sat lidt ned. Typisk kræver det, at du inden udgangen af året reagerer fx hvis du har fået udbetalt store udbytter i løbet af året og samtidig har lidt urealiserede tab på bl.a. aktier.
Skat og investering hænger sammen. Da skatten betyder en del for afkastet i sidste ende, bør man derfor også investere lidt tid i skattereglerne selvom selve investeringen fx valget af aktier eller ETF´er naturligvis er det væsentligste.
De danske skatteregler på investeringsområdet er lidt af en labyrint. Vil du være helt sikker på ikke at snyde dig selv i skat og komme til at betale mere end højst nødvendigt, så kom med til denne Talk. Så vil vi med Andreas Damgaard i spidsen guide dig ud af labyrinten efter bedste evne. Som investor kan man helt uforvarende komme til at snyde sig selv. Enten ved at komme til at betale for høj skat her og nu eller ved at miste muligheden for at trække eventuelle tab fra på et senere tidspunkt. Man har visse muligheder for at gøre brug af forskellige skattemiljøer og derved kan man til en vis grad planlægge og optimere skattebetalingen over årene.
I denne Talk vil vi gennemgå de relevante skatteregler for private investorer. Vi vil se på mulighederne for at optimere skatten generelt og i forbindelse med det kommende årsskifte. I forhold til frie midler vil reglerne for beskatning af følgende blive uddybet:
- aktier
- investeringsforeninger og ETF´er
- finansielle kontrakter fx CFD og certifikater
Herudover vil reglerne for investering via pensionsmidler og aktiesparekontoen også blive berørt.
Der er til en vis grad mulighed for at stille spørgsmål både inden og under Talk’en. Skriv til vores support, hvis du har spørgsmål inden.
Hvordan logger man på?
Jeg er logget på, men kan ikke starte live eventet
Jeg kan ikke logge på – jeg har ikke modtaget noget link. Hvad gør jeg?
Hvordan logger man på??
Kan heller ikke komme på event
Jeg er også logget på og kan ikke komme ind på eventet.
Har ikke fået log in på mail og kan ikke logge på fra siden??
Nå, det lader ikke til at det fungerer at kunne logge på. Kunne være rart hvis I efterfølgende sender et link så man kan gense det. Mvh
Jeg er logget ind men kan ikke komme med på eventet, hvad gør jeg?
samme her
jeg kan ikke logge på
Hvordan ser man webinaret?
Alle disse kommentarer kan også jeg tilslutte mig vedr. Log in. Lavet om til at være en særlig besværlig procedure.
Nok for at undgå de mange gratister. Mvh