Som privat investor tænker man som regel først på danske og skandinaviske aktier, og dernæst sigter man mod de amerikanske giganter. Men sagen er, at der findes en stor gruppe af mellemstore europæiske selskaber, der både er stærke og kan have et stort kurs-potentiale i fremtiden.
I dette webinar har vi inviteret SEBInvest til at fortælle om, hvordan investeringsforetningen finder værdi i mindre europæiske selskaber, og hvordan en europæisk aktieportefølje kan have stor gavn af også at have eksponering til små selskaber i kombination med store.
Oplægsholderne er Lars Knudsen og Anders Knudsen, som forvalter SEBs European Small Cap fond. Denne fond er en af de absolutte top-perfomere i Europa i de sidste mange år.
Lars Knudsen har været Portefølje Manager på Europa Small Caps i SEB siden februar 2019. Forinden har Lars arbejdet 8 år i Zurich for LGT Capital Management, hvor han forvaltede en europæisk bæredygtigheds-fond samt for Julius Bär, hvor han forvaltede deres flagship strategy funds. Lars har tidligere forvaltet Danske Aktier hos Industriens Pension. Lars har en kandidatgrad i finansiering og regnskab fra Copenhagen Business School.
Anders Knudsen har været Portefølje Manager på Europa Small Caps i SEB siden oktober 2018. Anders har 18 års erfaring fra Investment Banking, hvoraf han har brugt 5 år i research og de sidste 13 år på aktie salgssiden i SEB både i London og i København. Anders er blevet tildelt flere priser som aktie-udvælger – inklusiv “Best stock picker in Europe” i 2015 af Institutional Investors. Anders har en HD i finansiering fra Copenhagen Business School.
OPSUMERING
BEDØMMELSE
Du skal være logged in for at indsende en bedømmelse.