Slap af og lad din investering vokse!
I stedet for aktivt at bruge tid på at jagte og udvælge enkeltaktier, kan man ofte med fordel vælge bare at investere i indeksfonde med lave årlige omkostninger fx investeringsforeninger udbudt af Sparindeks eller udenlandske ETF’er fx fra iShares. Denne form for investering kaldes også passiv investering. Det er ikke bare en nem måde at investere på, ofte er det også her man får det bedste afkast i sidste ende. Det skyldes bl.a., at det over tid kan være uhyre vanskeligt – hvis ikke umuligt – at slå markedet uanset, hvor meget tid og hvor mange ressourcer man selv eller andre professionelle aktører er villige til at ofre på sagen.
På dette webinar vil cand.merc.jur. Andreas Damgaard gennemgå indeksfonde så alle forstår det.
Investering i brede passive indeksfonde sikrer også en stor risikospredning, idet man kommer til at eje mindre andele af alle de aktier, der indgår i de forskellige aktieindeks, som de enkelte fonde følger.
På webinaret gennemgås forskellige former for passive indeksfonde, ligesom der ses nærmere på screeningsprocessen for hvordan man finder de bedste og mest optimale fonde i forhold til ens egen investerings- og risikoprofil. Det desværre lidt omstændelige skattemæssige aspekt inddrages ligeledes, idet valg af skattemiljø fx pensionsordning, aktiesparekonto eller frie midler, kan være en væsentlig faktor i valget af de enkelte fonde.
Hej,
Jeg har forsøgt at tilmelde mig eventet “Alt hvad du skal vide om passiv investering i indeksfonde 2024”, men knappen “Tilmeld” fungerer ikke.
Mvh Michael
Hvad hjælper det, at jeg er tilmeldt, når jeg ikke kan tilgå webinaret?! … I øvrigt et tilbagevende problem hver gang jeg har tilmeldt mig, så i umådelig lang tid, har jeg ikke fået adgang til et webinar.
Det kan jeg ikke bruge til noget som helst.