I denne Talk ser vi på de bedste handelsplatforme til at handle aktier, og vi gennemgår hvor de hver især har deres styrker og svagheder. Talk’en er en del af en tidligere serie: “Bliv aktiehaj på fem uger”, hvorfor der refereres til serien i Talk’en.
Handelsplatformene, som vi ser på, er Nordnet, Saxo Bank (SaxoInvestor og SaxoTraderGO), Markets.com, eToro samt Degiro, som alle tilbyder aktiehandel mv. til kurtager, som typisk er meget lavere end, hvis man handler igennem de traditionelle banker. De er alle blandt de mest populære handelsplatforme i forhold til pris og indhold, og i Talk’en zoomer vi ind på, hvor de forskellige platforme har deres styrker og svagheder.
Talk’en vil også have fokus på, hvilke forskellige investerings- og skattemiljøer, som er tilgængelige. Det er nemlig ikke ligegyldigt, om man investerer pengene i sin pension, med frie midler, selskabs- og virksomhedsmidler, børneopsparing eller på en aktiesparekonto, for eksempel. Der kan være mange penge at spare i skat ved at optimere sine investeringer og vælge de rigtige løsninger i den rigtige rækkefølge.
Afslutningsvist giver vi en vurdering af, hvilke handelsplatforme der er bedst i de forskellige investeringsmiljøer.
Tilføj kommentar