En del af Playlisten: Skat/pension og optimering

Aktiemarkederne buldrede som bekendt afsted i 2021, og hvis du har fået del i disse gevinster, skal du højst sandsynligt betale en del i restskat for året. Det gælder derfor om at have styr på tallene, når Skat den 14. marts åbner op for årsopgørelsen for 2021 og dermed din mulighed for eventuelt at rette i indberetningerne i forbindelse med dine investeringer og anden indkomst.

Som udgangspunkt har du pligt til at foretage eventuelle rettelser og godkende senest 1. maj, og der kan faktisk være penge at spare, hvis du kender reglerne. Forventer du at skulle betale restskat fx som følge af gevinster fra dine investeringer tæller Skats rente-taksameter allerede fra 1. januar i år, hvorfor det også af hensyn til påløbne renter vil være en god ide at få afsluttet årsopgørelsen hurtigst muligt.

Har du nogenlunde styr på tallene, kan du med fordel allerede nu indbetale din forventede restskat. Og betaler du for meget, får du typisk pengene tilbage i løbet af april og sparer måske i mellemtiden negative renter.

Hvis ikke du helt har styr på tallene eller de relativt komplicerede skatteregler for investering afholder vi et webinar om, hvad man skal være særlig opmærksom på, hvis man har handlet med værdipapirer i løbet af 2021.

På webinaret gennemgås relevante skatteregler og satser for investorer, og det forklares nærmere, hvordan indberetning af handel med aktier, fonde (investeringsforeninger og investeringsselskaber), obligationer og finansielle kontrakter finder sted. De relevante rubrikker på årsopgørelsen gennemgås ligesom de – i visse tilfælde noget komplicerede regler for overførsel af tab – belyses nærmere.

Har man handlet via en dansk bank eller udbyder vil det meste være indberettet og skatten vil kunne blive beregnet automatisk. På visse områder skal man dog selv sørge for at indberette i de korrekte rubrikker ligesom man selv er ansvarlig for at det er gjort korrekt. For ikke at snyde sig selv eller Skat bør man derfor selv kontrollere, at tallene ser rigtige ud.

Såfremt man har handlet med værdipapirer igennem en udenlandsk bank eller broker, som ikke indberetter automatisk til Skat, kan man foretage rettelser frem til 1. juli. Man kan bl.a. risikere at snyde sig selv, hvis man f.eks. har handlet værdipapirer, som Skat ikke har modtaget besked om. Indberettes dette ikke i rette tid, kan man risikere at fortabe retten til at kunne udnytte eventuelle tab på værdipapirhandel, som er opstået i løbet af sidste år eller hvis du senere skulle lide et tab på værdipapirer, som endnu ikke er realiserede. På webinaret gennemgås også en del af disse regler.

Andreas Damgaard

Andreas Damgaard er uddannet cand.merc.jur med mange års erfaring fra den finansielle sektor, herunder bl.a. børs- og banksektoren. Han har især været beskæftiget med forskellige aspekter af værdipapirhandel og compliance. Han har selv investeret i mange år primært som langsigtet investor især i indeksfonde og nordiske aktier og har en dyb indsigt i forskellige handelsplatforme samt i regler, love og skat, hvad angår handel med værdipapirer. Andreas Damgaard har blandt andet udarbejdet skatteguides for investorer og tradere for hhv. invested.dk og for daytrader.dk.

Se alle indlæg

Bedømmelser:

Der er ingen bedømmelser endnu. Vær den første til at skrive en.


Bedømmelse
Kommentar

OPSUMERING

0
Vurderet til 0 ud af 5
0 ud af 5 stjerner (baseret på 0 anmeldelser)
Fremragende0%
Meget god0%
Middel0%
Mindre god0%
Ringe0%

BEDØMMELSE

Tilføj kommentar