Passiv investering er i hastig vækst. Flere og flere investorer kan se det fornuftige i at købe såkaldte indeksfonde med lave omkostninger, sådan at de ganske enkelt følger et marked – for eksempel det globale aktiemarked – og investerer i en meget bred portefølje af aktier. På den måde behøver man ikke at finde nålen i høstakken, sådan som det nogle gange kan være at finde de gode aktier. Man investerer i stedet for i hele høstakken!
Det globale aktiemarked stiger i gennemsnit med 7-8% om året, og af den årsag er mange investorer godt tilfredse med bare at følge aktiemarkedets udvikling som helhed, i stedet for at forsøge at slå det ved at udvælge nogle særligt gode aktier.
Passiv investering kan være en løsning til de investorer, som ikke ønsker at bruge tid og kræfter på at udvælge enkeltaktier, men det kan også være et supplement til investorer, som gerne vil sprede sin risiko mest muligt og måske ikke ønsker at investere i enkeltaktier fra særlige verdensdele eller andet.
På webinaret ser vi på de passive fonde, der findes på markedet, samt hvordan man screener markedet og finder de bedste og mest optimale fonde i forhold til ens egen investerings- og risikoprofil. Vi gennemgår også, hvordan man kan sammensætte en portefølje af passive fonde, hvor man også tager hensyn til de forholdsvis komplicerede skatteregler, der gælder i visse investeringssituationer.
Webinaret er en del af vores forløb “Bliv aktiehaj på 5 uger”.
Tilføj kommentar