Som Premium-medlem er du automatisk tilmeldt vores Alpha-signal. (Med mindre, at du aktivt har valgt det fra). Det betyder, at du automatisk får tilsendt en mail, når der opstår et købssignal på en aktie på baggrund af Alpha-signalet. Det er dernæst op til dig selv, om du vil købe den angivne aktie i din bank eller via din online broker.
Alpha-signalet er udviklet af os på invested.dk. Vi har taget udgangspunkt i en række kendte og understøttede faktorer, der er i årevis har udspillet sig på markedet. Dem har vi testet og bygget vores egen algoritme på baggrund af dette. I et generelt opadgående marked, kan man forvente 4-6 signaler om måneden. I et nedadgående marked kan der desværre gå flere uger mellem hvert signal. Det skyldes, at signalet ikke udløses, hvis det generelle marked er nedadgående. På den måde forhindrer Alpha-algoritmen, at man får svage signaler.
Algoritmens købssignal bliver udløst i de tilfælde, hvor et firma aflægger et meget positivt regnskab, og hvor aktiemarkedet efterfølgende reagerer særdeles positivt, sådan at kursen på aktien skyder markant i vejret. Vi har i vores tests fokuseret på de seneste 15 år i det amerikanske aktieindeks SP500, og resultaterne ser ud, som vist herunder.
Algoritmen tager udgangspunkt i en ineffektivitet i markedet, som opstår efter et firmas aflæggelse af regnskab. Når regnskabet bliver offentlig kendt, så burde informationen hurtigt blive absorberet af markedet, og priserne burde tilpasse sig efter en effektiv markedspris.
I praksis er det ikke det, der sker. For når virksomheder aflægger et særdeles positivt regnskab, så har aktien en tendens til at drive yderligere opad i ugerne og måneder efter regnskabet. Tilsvarende kan virksomheder, som aflægger meget negative regnskaber også opleve, at de driver yderligere ned i pris i den kommende tid.
Dette fænomen blev beskrevet allerede tilbage i 1968 af Ray J. Ball & P. Brown og er siden blevet dokumenteret i hundredevis af akademiske studier. På Invested.dk har vi foretaget vores egen test og gennemgang af denne hypotese, og derefter fintunet algoritmens vægte via machine learning. Det har givet os et kraftfuldt værktøj at handle aktier med, og vi har nu mulighed for at dele resultaterne med vores brugere, og samtidig give mulighed for, at man kan abonnere på en service, der fortæller, hvilke aktier vi køber, og hvornår vi køber dem.
Resultatet er en stabil overperformance, som strækker sig ud over næsten alle år og alle perioder. Man kan ud fra grafen se, at man ikke er immun over for aktiemarkedet generelle nedture – f.eks. i 2008 og 2020 – når man handler strategien. Men i 14 ud af 16 år ville man have oplevet, at man klarede sig bedre med denne strategi, end man ville have klaret sig ved at investere i det generelle indeks.
Når man handler på baggrund af Alpha-signalet, skal man naturligvis vide, at historiske afkast aldrig er garanti for fremtidige afkast. Det er altid forbundet med risiko og usikkerhed at handle på aktiemarkedet. Men ved at handle på baggrund af Alpha-signalet har man i hvert fald en sikkerhed for, at handlerne har virket i testperioden.
Vil du forstå Alpha-signalet endnu bedre, så hør vores egen Christian Jain Kongsted fortælle mere i denne gratis Basis Talk: “Vores hemmelige våben til at vælge de bedste aktier”
De seneste fire køb via Alpha-signalet
Den nederste aktie i tabellen repræsenterer det nyeste køb ifølge Alphasignalet, den øverste det ældste køb. Se de “solgte positioner” ved at trykke på knappen under tabellen. Du kan se afkastet på de enkelte aktier under “% ændring”, men det samlede afkast er upræcist, fordi aktierne bliver købt på forskellige tidspunkter, og det investerede beløb derfor hele tiden ændres.
Ticker | Aktiv | Købspris | Currency | Investeret beløb DKK | Markedspris | Currency | Salgspris | Currency | Ændring DKK | % Ændring | Afkast DKK | %afkast af totalbeløb |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
26.86 | 30.05 | |||||||||||
86.23 | 92.43 | |||||||||||
78.47 | 67.68 | |||||||||||
293.00 | 321.01 | |||||||||||
124.80 | 94.70 | |||||||||||
43.92 | - | |||||||||||
184.88 | - | |||||||||||
159.19 | - | |||||||||||
0.00 | - | |||||||||||